Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Korskole

Startdatoer og øvetider for korene 2021/22:

Børnekor tirsdag d. 17. august kl 16–17.20.

Ungdomskor onsdag d. 18. august kl 16.30–18.15.

Spirekor torsdag d. 26. august kl 16–16.50.

Spirekor

Spirekoret øver torsdage kl. 16:00–16.50.

I Spirekoret er alle sangglade børn i alderen 5-8 år velkomne. Vi synger et bredt repertoire fra børnesange og salmer over Mozart til små kirkesange.

Musikkens og korsangens grundbegreber indlæres gennem leg, dans og bevægelse.

Før du møder op til korprøve som ny, bør du henvende dig til korleder Karen Ertbølle Madsen på tlf. 40901669 eller mail: Karen.ertboelle@gmail.com

Børnekor

Børnekoret øver tirsdage kl. 16:00–17.20.

Børnekoret er for piger og drenge fra 2./3. klasse til og med 4./5. klasse. Her synger vi kanons og 2-stemmige sange.

Koret medvirker til flere arrangementer - f.eks. Lucia, Høstgudstjeneste og koncert i kirken.

Der er plads til flere børn i koret – kom og vær med og hav det sjovt mens du samtidig lærer noget!

Det er bevist at man bliver bedre til andre fag i skolen når man udfolder sig indenfor musik.

Korleder: Karen Ertbølle Madsen.

Karen er uddannet fra Konservatoriet i korledelse for voksne, børnekor, samt musik/rytmik for 0-9-årige.

Ungdomskoret

Ungdomskoret øver onsdage kl. 16:30–18:15.

Ungdomskoret består af piger fra 5./6. klasse og op.

De medvirker til familiegudstjenester, koncerter og ca 4 højmesser om året.

Vi synger både rytmisk og klassisk.

Koret synger 2- og 3-stemmigt, og for at være med i koret, skal man inden da til en vejledende prøve hos Lisbet Dünnwald: LDkirke@hotmail.com eller tlf.: 28 68 48 85.

Klassetrinnene er vejledende.

Vi mangler flere sangere for tiden - så tøv ikke med at henvende dig til:
Lisbet Dünnwald: LDkirke@hotmail.com eller tlf. 28 68 48 85

Lisbet er uddannet musikpædagog med kor og klaver som hovedfag og har spillet både rytmisk og klassisk musik. Senere har hun taget uddannelsen som PO-organist.